Min Sprogrejse- Sidste Del

Min Sprogrejse- Del 2 (Sidste Del)

Dag 4

Tirsdag skulle vi igen i skole og mødtes derfor samme tidspunkt som mandag. Skolen var sjov og spændende og vi lærte om engelske ”tongue-twisters”. Altså ligesom at vi på dansk har “fem flade flødeboller på et fladt flødebolle fad”, så har de engelske udgaver som “She sells seashells on the seashore, the shells she sells are seashells i`m sure”. Efter skole tog vi til Chinatown. Der var en helt masse madboder og små butikker. Maden var lidt dyr, men den smagte så også rigtig godt. Senere fik vi fritid. De fleste tog igen på Oxford Street og shoppede videre. Kun nogle få slappede af på Hotellet. Kl 22 sagde vi igen godnat.

 

Dag 5

Onsdag var trist nok vores sidste dag i skolen. Men vi glædede os også til at tage undergrunden til Picadelly Circus fordi at der skulle vi se en musical om aftenen, inden det kunne vi nå at shoppe i de forskellige butikker, bla ”M&M´s World”. Det var en gigantisk M&M´s butik på tre etager. Efter vi havde shoppet i ”M&M´s” var vi et par stykker der tog undergrunden til Kings Cross Station. Det er der den kendte scene med Platform 9 ¾ fra Harry Potter blev optaget. Ved siden af platformen var der en Harry Potter butik. Der var så mange mennesker at man næsten ikke kunne komme forbi. Da vi langt om længe var færdig med at shoppe i Harry Potter butikken tog vi undergrunden tilbage til Picadelly Circus. Så var det endelig blevet tid til at se musicalen Motown! Det var en ekstrem fed oplevelse og en super god musical. Vi kom først i seng kl 24. Vi var godt nok trætte dagen efter…

 

Dag 6

Torsdag tog vi til byen Camden. Der fik vi en guidet tur rundt i byen. Guiden fortalte at den kendte sangerinde Amy Winehouse havde boet og gået rundt i byen i hendes tid. Camden er meget stolt af det den dag i dag og har en statue af hende. Inde i Camden fik vi også fritid. Der var en masse små boder med alverdens ting og sager. Jeg fik købt nogle gaver til mine bedsteforældre.  Jeg fik også smagt limonade og nogle dougnuts som skulle have vundet en eller anden pris for de bedste doughnuts, de var desværre ikke så gode… Vi tog hjem efter et par timer og slappede af på Hotellet, men tog derefter til Oxford Street. (Endnu en gang, hahaha) Kl 22:30 sagde vi godnat for vi skulle op og pakke dagen efter.

 

Dag 7

Fredag var desværre vores sidste dag i London. Kl 11 skulle vi være ude af hotellet og have alt pakket. Mine to veninder og jeg stod tidligt op og gik ud på en restaurant og fik os en ”English Breakfast”. Det smagte himmelsk i forhold til det tørre toastbrød med ”kopinutella” fra hotellet. 😉

Efter alle havde pakket og vi fik tjekket ud, tog vi undergrunden til lufthavnen. Vi skulle først flyve klokken 16:05, så vi havde meget tid til bare at gå rundt. De havde heldigvis en Harry Potter butik vi lige besøgte, men også mange andre ting. De havde 40% på en Ralph Lauren parfume som min veninde gerne ville have. I Danmark koster den lille 320kr og jeg fik den store til 240 danske kroner!

Efter vi havde været i stort set alle butikkerne satte vi os ned og slappede af. Jeg så lidt Netflix og snakkede lidt med mine forældre. Så kom lærerne og vi skulle gå til gaten.

Flyveturen gik rigtig godt. Jeg læste næsten hele vejen så det føltes ikke så lang tid.

Da vi kom til Billund Lufthavn var der trist stemning for her skulle nogen hentes, andre skulle tgae bussen hjem. En af de to veninder jeg gik med skulle hentes i lufthavnen. Det var meget trist. Tænk at man kan holde så meget af en person man kun har kendt en uge! Da hun tog hjem gik jeg og min anden veninde over til pølsevognen og fik aftensmad. Efter godt og vel 45 minutter kom bussen endelig. Turen hjem var lang. Folk var trætte og glædte sig til at komme hjem, men ville heller ikke væk fra hinanden…

Da vi kom til banegården var alle forældrene der. Alle krammede farvel og det var det.

 

Jeg har haft en uforglemmelig og fantastisk oplevelse for livet! Jeg vil helt klart anbefale at tage på sprogrejse. Man lærer både at være selvstændig da mor ikke er der til at hjælpe, men også at se kulturen i et andet land. Det er noget af det jeg godt kan lide ved at være i udlandet, at se folks kultur sammenlignet med Danmarks er meget lærerigt. London havde både gode og dårlige egenskaber i forhold til Danmark. De dårlige var nok at der var tiggere og hjemløse overalt. Danmark har selvfølgelig også tiggere osv, men man mærkede det bare mere i London. Noget vi derimod kan lærer af er at være lidt mere gæstfrie og hjælpsomme. Folk virkede meget åbne og ekstremt hjælpsomme. Vi fik hjælp af en ældre dame, hun kunne se at vi farede vild og tøvede ikke et sekund med at hjælpe os. Det er ikke helt det samme i Danmark.

 

Af Cecilie Thiim

 

 

Skriv et svar