Hollænder besøg

Søndag aften stod hele 8.u og ventede på at vi endelig skulle se vores udvekslingsstuderende for første gang. Da de ankom en lille time forsinket på banegården i Esbjerg, kørte vi hver især hjem sammen med vores nye ven.

Mandag tog vi til Blåvand. Vi startede med at tage til museet Tirpitz hvor vi gik rundt og så diverse udstillinger. Da vi var færdig på Tirpitz kørte vi ind til Blåvand by hvor der blev købt souvenirs, spist store is og pizza. Vi sluttede ved Blåvand fyr, hvor vi i hold skiftedes til at gå op og se den flotte udsigt.

Efter turen til Blåvand valgte nogle af os drenge at tage ned på boldmarken for at spille noget fodbold. Danmark vs. Holland.

Pigerne grillede ved et lille hyggeligt bålsted ved en sø hvor der blev hygget og sunget.

Tirsdag var vi inde ved Blue Water for at høre et foredrag. Efter det gode foredrag, kørte vi med elevator op på toppen af bygningen, hvor vi kunne kigge ud over Esbjerg havn og se nogle af de store skibe som Blue Water havde liggende. Da vi var færdig ved Blue Water, var vi på havnerundfart i en bus, hvor vi hørte om Esbjerg havn. Efter havnerundfarten blev vi sat af ved Fiskerimuseet. Vi var på Fiskerimuseet i en time hvorefter vi havde fri til at gøre hvad vi havde lyst til. Vi tog allesammen bussen ind til byen hvor vi gik en tur op igennem gågaden.

Onsdag var vi i Ribe. Vi startede med at se Ribe Vikingmuseum, hvor vi havde en time med en guide. Efter museet var vi på selfieløb i Ribe. Inden vi igen gik mod toget, var vi en tur oppe i Ribe Domkirke.

Torsdag var dagen hvor vi havde håbet på godt vejr, da vi skulle være ude hele dagen i Østskoven. Vejret var desværre ikke med os, i stedet blev det en meget kold omgang teambuilding i regn og rusk. Trods vejret prøvede vi en masse lege og fik en masse udfordringer.

Da vi var færdig med teambuilding tog vi tilbage til skolen. Alle elever i 8.u havde lavet en fremlæggelse om noget som vi mener kendetegner Danmark, som vi fremlagde for hollænderne.

Torsdag aften mødtes alle elever, lærere, forældre, søskende og hollænderne i A-salen for at slutte ugen af med fællesspisning. Det var en hyggelig afslutning på en god uge.

Fredag formiddag omkring klokken 10:25 sagde vi ”På gensyn” til hollænderne på Esbjerg banegård.

Søndag 7/4 Ankomst på Esbjerg station omkring 19:00
Mandag 8/4 Blåvand
Tirsdag 9/4 Esbjerg havn og by
Onsdag 10/4 Ribe
Torsdag 11/4 Team Building
Fredag 12/4 Afgang fra Esbjerg station