Halvmaraton

Mig Emma og min veninde Mathilde skal til et halvmaraton d. 15. september i København 2019.

Vi sad en helt almindelig skoledag i januar i en tysktime, hvor vi havde noget om et halvmaraton i en bog. Vi startede med at snakke lidt om at det kunne være sjovt at prøve, men der var intet seriøst der. Ideen med det blev dog sjovere og sjovere for os, og vi endte med at aftale at begynde at træne op til det.

Det har vi så gjort helt indtil nu.

Vi blev tilmeldt i Maj, og fra den dag gik det stærkt. Jeg begyndte at træne endnu hårdere, for nu var det blevet virkelighed. For mig var det meget surrealistisk, og jeg forstod ikke helt at det en dag ville være virkeligt.

Hele sommerferien blev der trænet op til det. Selv da jeg var oppe i bjergene i 38 graders varme i Italien løb jeg.

Det har været hård træning hele vejen igennem. Nu er der kun 4 dage tilbage. Jeg er ekstrem spændt og nervøs. Det er 21,2 km. Det er stadig fuldstændig vanvittigt for mig at tænke på.

Min sidste lange løbetur har været helt oppe på 17 km. Tro det eller ej, så var det faktisk ikke så slemt som jeg havde forventet. Tro mig, det gjorde ondt helt ind i knoglerne, men det var igen ikke så slemt som jeg havde forventet.

Den sidste tid inden løbet:

I sidste uge var træning rigtig hård. Jeg løb hårdt næsten hver dag. Jeg gav den maks. gas.

Så kom vi til dagen hvor jeg skulle løbe 17 km. Jeg var nervøs og spændt, da jeg aldrig havde været over 13 km før. Jeg overtalte min far til at tage med på cykel, for at kunne støtte, guide og hjælpe mig igennem løbet.

Nu går man ligesom bare og venter på at det skal blive søndag. Vi har ventet og trænet op til det i næsten 9 måneder, så nu glæder jeg mig, og håber det går godt.

Skriv et svar