Brownie Karamel Kage

Her er opskriften på den lækre Brownie Karamel Kage, der var et kæmpe hit i 8.U.

Brownie med karamel og havsalt
Til et 20×20 fad

4 æg
6 dl sukker
1½ tsk. vaniljesukker
175 gram smør
3 dl hvedemel
8 spsk god kakao
½ tsk bagepulver

Karamelfyld
1 dåse kondenseret mælk
80 gram smør
80 gram brun farin
En lille tsk havsalt

Lav først kagedejen – smelt smørret, rør alle ingredienserne sammen og hæld 2/3 dejen i et ildfast fad beklædt med bagepapir. Gem resten af dejen.

Chokoladekage med karamel,  kage i fad, marts 2013

Bag kagen i 30-35 minutter ved 175, til den lige har sat sig.

Mens kagen er i ovnen laver man karamelfyldet. Kom smør, kondenseret mælk, salt og brun farin i en gryde.

Chokoladekage med karamel,  karamelingredienser, marts 2013

Varm blandingen op til kogepunktet under omrøring, og lad den stå på varmen i 15-20 minutter under omrøring, til sukkeret er opløst, og karamellen er blevet relativt tyk og lysebrun.

Chokoladekage med karamel, færdig karamel, marts 2013

Hæld karamellen over kagen – den skal ikke falde sammen under fyldet. Fordel karamellen jævnt over kagen, og prik eventuelt hul ned til kagen, så lidt af karamellen kan trænge ned. Fordel det sidste af dejen over karamelfyldet. Det gøres lettest lidt ad gangen, så dejen smelter lidt og lettere fordeler sig.

Chokoladekage med karamel,inden anden bagning, marts 2013

Bag kagen færdig – i 35-45 minutter – til kagen er fast, og karamellen er blevet mørkt gyldenbrun.

Chokoladekage med karamel,  færdig kage, marts 2013

Lad kagen køle helt af og skær den forsigtigt ud i kvadrater.

Chokoladekage med karamel,  færdig kage i stykker, marts 2013

Kilde: http://sofiesspisekammer.dk/2013/03/06/chokoladekage-med-karamel-og-havsalt/

 

Af Cecilie Thiim

Skriv et svar