8.U som junior CSI

Hej alle sammen

Her på DaVinci linjen er vi på brobygning ligesom alle andre 8 klasser rundt om i landet, dog gør vi også noget mere her på vores linje. Vi i 8.U har været på specialforløb rundt om på mange af Esbjergs gymnasier, og denne gang gik turen til Rybners HTX. Onsdag morgen mødte vi alle på HTX, hvor vi ventede på at finde ud af hvad det her forløb gik ud på. Forløbet var delt ud på to dage altså onsdag og torsdag, så vi tænkte, at der måtte være noget at tage fat på. Vi blev hentet af vores lærer Svend Uffe, og han viste os ind i lokalet og så gik vi ellers i gang.

Vi fik alle navneskilte hvor der stod ”junior CSI”, for hele forløbet handlede om at bruge naturfaglige metoder til at løse alt fra mordgåder til dna. Vi blev delt op i grupper, og fik herefter vores første sagsmappe. Den første sagsmappe hed ”den forsvundne fisker”. Vi skulle finde ud af om fiskeren var druknet i ferskvand eller saltvand ved hjælp af vores naturvidenskabelige viden. Nogle af de andre sagsmapper vi var igennem, handlede om at finde ud af hvem der havde slået skattemedarbejderen ned, hvem der havde dræbt en popsanger, hvem har stålet smykkerne, og er han virkelig den forsvundne prins. For at løse alle gåderne har vi lært nye metoder, som eksempelvis elektroforese, hvordan man måler Salinitet, hvordan man finder og overfører fingeraftryk, og hvordan man kan finde ud af om en person er hvem han udgiver sig for at være.

Alt i alt har vi fået en på opleveren hvad naturvidenskabelige metoder angår.  Vi har fået adgang til opgaver og udstyr som vi ikke har adgang til i folkeskolen. Det har været mega fedt, og vi har fået et indblik i hvordan det er at gå på HTX.

Skriv et svar